Opdag bridgens verden

Bridge er nok det bedste kortspil i verden. Selvom reglerne virker lidt komplicerede, er de det ikke specielt, og det vil kun tage dig nogle få minutter at få styr på dem. Og det lige netop formålet med dette modul.

Bridge spilles med fire spillere, som sidder ved et spillebord: de har ofte navne efter verdenshjørnerne (Nord, Syd, Øst og Vest). De to spillere, der sidder over for hinanden, er makkere: Nord-Syd spiller derfor altid mod Øst/Vest. I Funbridge vil du altid sidde Syd - det er bare for at gøre tingene nemmere.
Kortene i bridge:
Bridge spilles med 52 kort. Alle kort gives på én gang med uret. Hver spiller får dermed en hånd, der består af 13 kort.
EN-cartes-pique
EN-cartes-coeur
EN-cartes-carreau
EN-cartes-trefle
Det højeste kort i spillet er esset, efterfulgt af kongen, damen, bonden, 10, 9 osv. ned til 2'eren.
De højeste kort i hver af farverne (spar, hjerter, ruder og klør) kaldes honnører.
Der er 5: es, konge, dame, bonde og 10'eren.
EN-cartes-honneurs1
EN-cartes-honneurs2
Selve spillet:
Hver enkelt spiller lægger efter tur et kort på bordet. Når de alle fire har spillet et kort, samles de fire kort sammen. Det kaldes et stik.
Den spiller, som lagde det højeste kort, vinder stikket (de fire kort) og spiller et kort efter eget valg ud til næste stik.
13 stik spilles et efter et med det mål for begge sider at tage så mange stik som muligt.
EN-pli1-chapitre1
Når du spiller dine kort, skal du kun følge to regler:
- Du spiller efter tur med uret.
- Du skal bekende, dvs. spille et kort i samme farve som det, der blev spillet ud, når det er muligt (hvis du har nogen).
Yderligere info:
Du er ikke forpligtet til at lægge et højere kort end det, der er spillet af en modstander.
Hvert enkelt stik har samme værdi, og kortene i stikket gør ingen forskel.
Hvis du ikke kan bekende, skal du "kaste af". I det tilfælde vil du ikke kunne tage stikket, heller ikke selvom du lægger et højere kort.
EN-pli2-chapitre1
Kontrakt:
Via en proces, der kaldes "meldeforløbet", som vil blive forklaret senere, vil et makkerpar (ofte dem med det højeste antal point) lægge sig fast på at skulle tage et minimum antal stik. Logisk set, vil du skulle lægge dig fast på at tage flere stik end modstanderne, dvs. mindst 7.

I bridge kaldes denne melding "at finde den rigtige kontrakt", og den spiller, som gør det, kaldes "spilfører". Der er 7 kontrakter: 1NT (læs "1 uden trumf", som er den melding, der siger, at spilleren kan tage 7 stik), 2NT (8 stik), 3NT (9 stik), 4NT (10 stik), 5NT (11 stik), 6NT (12 stik), 7NT (13 stik, dvs. alle stikkene!).
DA-encheres-SA
Syd kan f.eks. sammen med sin makker melde, at de vil tage mindst 9 ud af de 13 stik: Dermed bliver han spilfører i kontrakten 3NT. Når kontrakten én gang er fastlagt, lægger spilleren til venstre for spilfører et kort efter eget valg på bordet: han "spiller ud".
Spilførers makker lægger dernæst sin hånd ned på bordet med billedsiden opad. Han er nu "bord", og fra det tidspunkt af er han observatør, eftersom hans makker, spilføreren, nu vil fortælle ham, hvilke kort der skal spilles igennem hele resten af spillet. Spilfører lægger derfor et kort fra bordet, så er det spilleren til højres tur, og til sidst er spilfører den sidste til at lægge til.
Hvis bordet tager stikket, spiller spilfører et kort fra bordet igen i næste stik.
Udspilsregler:
Du bør spille ud i din længste farve. Ved at blive ved med at spille denne farven, vil du ende med at være den eneste, som har kort i den farve, og du vil kunne få stik på endda meget små kort.
DA-main1-chapitre1
Sådan fungerer dette modul:
For hvert enkelt kapitel er der en introduktion, som i detaljer forklarer det koncept, der er genstand for kapitlet. Du vil dernæst spille 8 spil med kommentarer og tips, der kan hjælpe dig med at forstå alle disse koncepter. Du vil til sidst spille et spil eller flere alene.
Du skal ikke være nervøs, hvis nogen af koncepterne er lidt svære; kan du gå tilbage og læse om dem så ofte, du måtte finde det nødvendigt.

Du ved nok nu til at starte dit første spil.